Mave og fordøjelse
Tarmflora: hvad er tarmens mikrobiom, og hvad ved vi indtil nu?
Inde i din tarm lever et enormt og travlt fællesskab af mikroorganismer. Samlet kaldes de tarmfloraen eller tarmens mikrobiom, og i løbet af de seneste årtier er de blevet et af de mest omtalte områder i sundhedsforskningen.
Der er stor videnskabelig interesse, men også meget hype. I denne guide forklarer vi, hvad tarmflora er, hvad der påvirker den, og hvorfor det er klogt at være tålmodig, mens forskningen udvikler sig.
Hvad er tarmflora?
Tarmfloraen er de mikroorganismer, der lever i din mave-tarm-kanal. De fleste er bakterier, men fællesskabet omfatter også virus, svampe og andre mikrober.
Du vil også støde på nogle beslægtede ord:
• Tarmflora er den gamle, velkendte danske betegnelse.
• Mikrobiota er det faglige ord for selve mikroorganismerne.
• Mikrobiom bruges ofte om mikroorganismerne og deres gener, selvom ordene i daglig tale bruges næsten i flæng.
Hvor lever tarmbakterierne?
Der findes mikroorganismer i hele mave-tarm-kanalen, men antallet varierer meget. Mavesækken med sit sure miljø har forholdsvis få. Antallet stiger gennem tyndtarmen, og langt de fleste tarmbakterier lever i tyktarmen, hvor de tæller i billioner.
Hvad laver tarmbakterierne?
Forskerne er stadig ved at kortlægge, hvilke roller mikroorganismerne spiller. Noget af det, man i dag ved:
• De er med til at nedbryde nogle stoffer, som kroppens egne enzymer ikke kan nedbryde.
• De danner en række stoffer, som kan påvirke kroppen.
• De er i samspil med immunsystemet, hvoraf en stor del findes i og omkring tarmen.
• De optager plads og ressourcer, hvilket har betydning for, hvilke andre mikroorganismer der kan slå sig ned.
Forskere undersøger også mulige sammenhænge mellem tarmbakterier og mange andre sider af helbredet, bl.a. forbindelsen mellem tarm og hjerne. Meget af forskningen er på et tidligt stadie, og mange resultater viser sammenhænge snarere end årsag og virkning.
Ingen tarmflora er ens
Ingen mennesker har præcis den samme tarmflora. Sammensætningen af arter og deres indbyrdes mængder varierer mellem personer og også hos den samme person over tid.
Derfor er det svært at definere én "ideel" tarmflora. Forskerne er ikke enige om, præcis hvordan en sund tarmflora ser ud, og den kan se forskellig ud fra person til person.
Hvad påvirker tarmfloraen?
Mange faktorer er med til at forme tarmfloraen gennem livet. Helt overordnet drejer det sig om:
• Livets start. Tarmfloraen begynder at udvikle sig fra fødslen, og bl.a. måden barnet bliver født på og den tidlige ernæring spiller ind.
• Alder. Sammensætningen ændrer sig gennem barndommen og fortsætter med at forandre sig senere i livet.
• Medicin. Antibiotika kan påvirke tarmbakterierne ud over de bakterier, de er udskrevet til at behandle. Også andre typer medicin kan påvirke tarmfloraen.
• Sygdom. Infektioner og nogle kroniske sygdomme hænger sammen med ændringer i tarmfloraen.
• Livsstil og miljø. Hvor og hvordan du bor, hvem du bor med, og dine daglige vaner spiller alle en rolle.
Får du udskrevet antibiotika, så tag det præcis som lægen har anvist, og stop ikke før tid uden at tale med din læge.
Tarmen midt i livet
Mange kvinder oplever, at fordøjelsen føles anderledes i 40'erne og 50'erne. Oppustethed, ændret afføring eller en fornemmelse af, at maven reagerer anderledes, er almindelige oplevelser omkring overgangsalderen.
Hormonniveauerne ændrer sig i disse år, og forskere er begyndt at undersøge, hvordan kønshormoner og tarmbakterier kan hænge sammen. Det er stadig et nyt forskningsfelt, og der er endnu ingen klare svar.
Det, der står klart, er, at du ikke bare behøver at acceptere nye eller vedvarende symptomer som "alderen". Varer forandringerne i din fordøjelse ved, så tal med egen læge.
Et roligt blik på hypen
Fordi tarmfloraen er så populært et emne, tiltrækker den store løfter. Vær varsom med alt, der lover at nulstille, genoprette eller forvandle din tarm. Forskningen er lovende, men den er stadig under udvikling, og de fleste resultater er endnu ikke klar til at danne grundlag for individuelle valg.
Din læge er fortsat det bedste sted at begynde, hvis du har spørgsmål om din fordøjelse.
Hvornår skal du tale med din læge?
Kontakt egen læge, hvis du oplever:
• varige ændringer i dit afføringsmønster
• vedvarende oppustethed, mavesmerter eller ubehag
• blod i afføringen
• vægttab, du ikke kan forklare
• maveproblemer, der fortsætter efter en antibiotikakur
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er tarmflora?
Tarmflora er betegnelsen for de mikroorganismer, primært bakterier, der lever i mave-tarm-kanalen. De fleste af dem lever i tyktarmen. I dag bruger fagfolk ofte ordene mikrobiota og mikrobiom.
Hvor mange tarmbakterier har vi?
Et menneske har billioner af mikroorganismer i tarmen, og langt de fleste findes i tyktarmen. Det præcise antal varierer fra person til person.
Kan antibiotika påvirke tarmfloraen?
Ja. Antibiotika kan påvirke tarmbakterierne ud over de bakterier, der giver infektionen. Tag altid antibiotika som foreskrevet, og tal med din læge, hvis du har maveproblemer, der ikke går over bagefter.
Ændrer tarmfloraen sig med alderen?
Ja. Tarmfloraen udvikler sig gennem barndommen og ændrer sig gennem hele livet, også senere i voksenlivet. Hvordan den ændrer sig, varierer fra person til person.
Din tarm er hjem for en hel verden, du ikke kan se. Bevar nysgerrigheden, vær skeptisk over for store løfter, og tal med din læge, når noget føles anderledes.
Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge.