Juridisk

Privatlivspolitik

Gældende fra den 17. August 2026 · Version 1.0

Når du handler hos Evione, betror du os nogle oplysninger om dig selv. Her kan du læse, hvad vi indsamler i hver enkelt situation, hvad vi bruger det til, hvem vi deler det med, og hvor længe vi gemmer det.

Politikken er bygget op efter situation, så du kan gå direkte til det afsnit, der handler om dig. Dine rettigheder gælder for alle behandlinger og er samlet i punkt 14, og din adgang til at klage står i punkt 16.

 

1. Dataansvarlig

EviOne ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig.

EviOne ApS

Energivej 4, 6700 Esbjerg

CVR-nr. 32782787

E-mail: kundeservice@evione.dk

Telefon: +45 32 73 78 90

Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, eller vil du gøre brug af dine rettigheder, kan du skrive til kundeservice@evione.dk.

2. Besøg på evione.com

Når du besøger vores webshop, indsamler vi oplysninger om din brug af siden.

Oplysninger: Tekniske oplysninger som IP-adresse, browsertype, enhed, operativsystem, sprog og land samt oplysninger om, hvilke sider du besøger, hvor du kommer fra, og hvad du lægger i kurven.

Retsgrundlag: Databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f, for de cookies der er nødvendige for, at shoppen fungerer. For alle øvrige cookies og lignende teknologier: dit samtykke, jf. art. 6, stk. 1, litra a.

Modtagere: Shopify som webshopplatform samt vores hosting- og analyseleverandører. Har du givet samtykke til statistik- og markedsføringscookies, deles oplysninger desuden med Meta og Google, jf. punkt 9.

Opbevaring: Følger de perioder, der er angivet i vores cookiepolitik. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage i cookiebanneret.

3. Køb af produkter

Når du gennemfører et køb, har vi brug for oplysninger om dig for at kunne behandle ordren, sende varen og bogføre købet.

Oplysninger: Navn, leveringsadresse, faktureringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer, oplysninger om de købte produkter, pris, eventuel rabatkode samt oplysning om, at betalingen er gennemført. Vi modtager ikke dine fulde kortoplysninger.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b, da behandlingen er nødvendig for at opfylde købsaftalen med dig. Art. 6, stk. 1, litra c, for så vidt angår vores pligt til at gemme bogføringsmateriale.

Modtagere: Shopify, vores betalingsudbyder, vores lager- og pakkefunktion, vores fragtleverandør samt vores revisor og bogholderi.

Opbevaring: Så længe aftalen løber, og herefter i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, købet vedrører, jf. bogføringsloven.

4. Leveringsservice (abonnement)

Tilmelder du dig Leveringsservice, behandler vi oplysninger om dit abonnement, så vi kan sende dine leveringer til tiden og trække betalingen.

Oplysninger: Valgt produkt og leveringsinterval, kommende og tidligere leveringsdatoer, betalingshistorik, en reference til dit registrerede betalingskort samt oplysninger om ændringer, pauser og opsigelse.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b, da behandlingen er nødvendig for at opfylde din aftale om Leveringsservice.

Modtagere: Recharge som abonnementssystem, Shopify, vores betalingsudbyder samt vores lager- og fragtleverandør.

Opbevaring: Så længe dit abonnement er aktivt. Efter opsigelse gemmes oplysningerne som led i købshistorikken, jf. punkt 3.

5. Oprettelse af konto og login

Opretter du en konto på evione.com, kan du se dine ordrer og selv administrere din Leveringsservice.

Oplysninger: Navn, e-mailadresse, kundenummer, adgangskode i krypteret form, IP-adresse og tidspunkter for login samt din ordre- og abonnementshistorik.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b, da kontoen er en del af den aftale, du har indgået med os.

Modtagere: Shopify og Recharge samt vores it- og supportleverandører i forbindelse med drift og fejlretning.

Opbevaring: Så længe din konto er aktiv. Sletter du din konto, fjernes den inden for [5] måneder, dog således at oplysninger omfattet af bogføringspligten gemmes efter punkt 3.

6. Henvendelser til kundeservice pr. e-mail og formular

Skriver du til os, behandler vi de oplysninger, du selv giver os i din henvendelse.

Oplysninger: Navn, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer og indholdet af din henvendelse, herunder eventuelle vedhæftede filer.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b, hvis henvendelsen vedrører en aftale med os. Ellers art. 6, stk. 1, litra f, ud fra vores legitime interesse i at kunne besvare din henvendelse.

Modtagere: Vores kundeservicesystem og e-mailleverandør samt de øvrige leverandører, der er nødvendige for at løse din sag.

Opbevaring: [2] år efter din seneste kontakt med os. Vedrører henvendelsen en reklamation eller en garantisag, gemmes den efter punkt 12.

7. Telefonisk kundeservice

Ringer du til os, noterer vi det nødvendige for at kunne hjælpe dig og følge op på din sag.

Oplysninger: Navn, telefonnummer, e-mailadresse, kundenummer, oplysninger om dine køb og abonnementer samt et kort notat om, hvad samtalen handlede om.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b, når opkaldet vedrører din ordre eller dit abonnement. Art. 6, stk. 1, litra f, ud fra vores legitime interesse i at kunne dokumentere, hvad der er aftalt.

Modtagere: Vores kundeservice- og telefonisystem samt de leverandører, der er nødvendige for at løse din sag.

Opbevaring: [2] år efter samtalen. Vedrører opkaldet en ordre eller et abonnement, gemmes notatet som led i kundeforholdet i op til 5 år fra udgangen af regnskabsåret.

Vi optager ikke telefonsamtaler. Skulle det ændre sig, får du besked ved opkaldets begyndelse, og denne politik bliver opdateret.

Vi ringer ikke til dig med tilbud eller markedsføring, medmindre du udtrykkeligt har bedt om det.

8. Nyhedsbrev og servicebeskeder

Vi skelner mellem markedsføring, som kræver dit samtykke, og de beskeder der er nødvendige for at gennemføre dit køb.

Oplysninger: Navn, e-mailadresse, telefonnummer samt oplysninger om, hvorvidt du åbner og klikker i vores e-mails.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra a, altså dit samtykke, for nyhedsbreve og tilbud. Art. 6, stk. 1, litra b, for servicebeskeder som ordrebekræftelse, forsendelsesbesked og beskeder om din Leveringsservice, som du modtager uanset samtykke.

Modtagere: Klaviyo som e-mailplatform samt vores sms-udbyder, hvis du har tilmeldt dig sms.

Opbevaring: Indtil du trækker dit samtykke tilbage. Dokumentation for dit samtykke gemmes i 24 måneder derefter. Har du ikke åbnet vores e-mails i 12 måneder, sletter vi dig automatisk fra listen.

Du kan altid framelde dig via linket nederst i vores e-mails eller ved at skrive til kundeservice@evione.dk.

9. Markedsføring, segmentering og annoncering

Har du givet samtykke til markedsføring, bruger vi oplysninger om dig til at gøre vores indhold og annoncer mere relevante.

Oplysninger: Kontaktoplysninger, købshistorik, abonnementsoplysninger, adfærd på evione.com og i vores e-mails samt de segmenter, du placeres i.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra a - dit samtykke, som du giver i cookiebanneret og ved tilmelding til nyhedsbrevet.

Modtagere: Klaviyo samt Meta (Facebook og Instagram) og Google. Vi kan dele krypterede kundelister med Meta og Google, så vi kan vise annoncer til dig og til brugere, der ligner dig. Meta og Google er selvstændigt dataansvarlige for deres egen efterfølgende behandling.

Opbevaring: Indtil du trækker dit samtykke tilbage, dog højst [12] måneder fra din seneste aktivitet.

Vi bruger profilering til at vælge, hvilket indhold og hvilke annoncer du ser. Vi træffer ikke automatiske afgørelser, der har retsvirkning for dig eller på tilsvarende vis påvirker dig betydeligt. Du kan altid gøre indsigelse mod direkte markedsføring, jf. punkt 14.

10. Sociale medier

Vi er til stede på blandt andet Facebook og Instagram, hvor du kan følge os, kommentere og skrive til os.

Oplysninger: Dit profilnavn, dit profilbillede og indholdet af de kommentarer og beskeder, du sender os. Ved samarbejder med influencere og ambassadører behandler vi desuden aftaleoplysninger og kontaktoplysninger på den pågældende.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra f, ud fra vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser og være til stede, hvor vores kunder er. Ved kampagner og samarbejder, hvor du selv tilmelder dig: art. 6, stk. 1, litra a.

Modtagere: Meta som platformsudbyder. Meta og Evione er fælles dataansvarlige for den statistik, vi modtager om vores sider, jf. Metas vilkår for sideindsigter.

Opbevaring: Kommentarer og opslag forbliver på platformen, indtil de fjernes af dig eller os. Beskeder gemmes i [2] år.

Del aldrig oplysninger om dit helbred, dit personnummer eller andre følsomme oplysninger i en kommentar eller en besked på sociale medier. Skriv i stedet til kundeservice@evione.dk.

11. Konkurrencer, giveaways og lanceringstilbud

Deltager du i en konkurrence eller et giveaway, eller gør du brug af et lanceringstilbud, behandler vi oplysninger om din deltagelse.

Oplysninger: Navn, e-mailadresse, telefonnummer, adresse hvis der skal sendes en præmie, samt oplysninger om din deltagelse og et eventuelt bidrag, du har indsendt.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra a - dit samtykke, som du giver ved at tilmelde dig. Har du samtidig tilmeldt dig nyhedsbrevet, sker den behandling efter punkt 8.

Modtagere: Vores e-mailplatform, den platform konkurrencen afvikles på, vores fragtleverandør ved fremsendelse af præmier samt eventuelle samarbejdspartnere, som er oplyst i konkurrencens betingelser.

Opbevaring: Indtil konkurrencen er afviklet, og præmien er udleveret. Vinderoplysninger gemmes dog i op til [5] år af hensyn til bogføring og dokumentation.

De nærmere vilkår for den enkelte konkurrence, herunder hvem der kan deltage, og hvordan vinderen findes, oplyses i forbindelse med konkurrencen.

12. Reklamation, returnering og virkningsgaranti

Returnerer du en vare, reklamerer du, eller gør du brug af vores 90 dages virkningsgaranti, behandler vi oplysninger om sagen.

Oplysninger: Navn, kontaktoplysninger, ordrenummer, oplysninger om produktet, din beskrivelse af sagen, eventuelle billeder samt oplysninger om, hvordan sagen er afsluttet, herunder tilbagebetaling eller erstatningsprodukt.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra b og litra c, da behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen og vores forpligtelser efter købeloven. Art. 6, stk. 1, litra f, hvis vi har behov for at kunne dokumentere sagens forløb.

Modtagere: Vores kundeservicesystem, Shopify, vores betalingsudbyder samt vores lager- og fragtleverandør.

Opbevaring: 3 år efter sagen er afsluttet. Oplysninger omfattet af bogføringspligten gemmes efter punkt 3.

13. Anmeldelse af dit køb

Efter dit køb kan du modtage en invitation til at anmelde produktet og din oplevelse.

Oplysninger: Navn, e-mailadresse og oplysning om, hvilket produkt du har købt.

Retsgrundlag: Art. 6, stk. 1, litra f, ud fra vores legitime interesse i at modtage feedback og give kommende kunder et retvisende billede af vores produkter.

Modtagere: Trustpilot, som udsender invitationen på vores vegne og er selvstændigt dataansvarlig for de anmeldelser, du efterfølgende afgiver på deres platform.

Opbevaring: Invitationen slettes efter [90] dage. Selve anmeldelsen opbevares af Trustpilot efter deres egne regler.

Du kan altid gøre indsigelse mod at modtage invitationer ved at skrive til kundeservice@evione.dk.

14. Dine rettigheder

Rettighederne nedenfor gælder for alle de behandlinger, der er beskrevet i denne politik.

-    Ret til indsigt - du kan få at vide, hvilke oplysninger vi behandler om dig, og få en kopi

-    Ret til berigtigelse - du kan få rettet forkerte oplysninger

-    Ret til sletning - du kan i visse tilfælde få slettet oplysninger, før vores almindelige frister udløber

-    Ret til begrænsning - du kan i visse tilfælde få begrænset behandlingen, så vi kun opbevarer oplysningerne

-    Ret til indsigelse - du kan gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesser, og du kan altid gøre indsigelse mod direkte markedsføring

-    Ret til dataportabilitet - du kan få de oplysninger, du selv har givet os, udleveret i et almindeligt anvendt format

-    Ret til at trække samtykke tilbage - når en behandling bygger på dit samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket forinden

Du gør brug af dine rettigheder ved at skrive til kundeservice@evione.dk. Vi svarer som udgangspunkt inden for en måned. Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi have brug for at bekræfte din identitet, før vi udleverer oplysninger. Der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til de enkelte rettigheder - kan vi ikke imødekomme din anmodning, får du en begrundelse.

15. Overførsel til lande uden for EU/EØS og sikkerhed

Nogle af vores leverandører er etableret uden for EU/EØS eller har underleverandører, der er det. Det gælder blandt andet Shopify, Recharge, Klaviyo, Meta og Google.

Sker der overførsel af dine oplysninger til et land uden for EU/EØS, sikrer vi altid et gyldigt overførselsgrundlag. Det vil typisk være EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, eller at modtageren er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Du kan få en kopi af overførselsgrundlaget ved at skrive til kundeservice@evione.dk.

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger mod at blive slettet, offentliggjort, ændret eller på anden måde misbrugt. Det omfatter krypteret forbindelse på evione.com, adgangsstyring, så kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov har adgang, og databehandleraftaler med alle leverandører. Sker der et brud på persondatasikkerheden, som indebærer en høj risiko for dig, kontakter vi dig hurtigst muligt.

16. Klage til Datatilsynet

Er du utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, håber vi, du først vil kontakte os på kundeservice@evione.dk, så vi kan finde en løsning.

Du har altid ret til at klage til Datatilsynet:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

dt@datatilsynet.dk · www.datatilsynet.dk

17. Ændringer af denne politik

Vi kan opdatere denne privatlivspolitik, f.eks. hvis vi tager nye systemer i brug, eller hvis lovgivningen ændrer sig. Den til enhver tid gældende version findes på www.evione.com, og øverst på siden kan du se, hvornår politikken senest er opdateret. Er der tale om væsentlige ændringer, der har betydning for dig, giver vi dig besked pr. e-mail, hvis vi har din e-mailadresse.