Stress symptomer: kend tegnene, og ved hvornår du skal søge hjælp

Kortvarig og langvarig stress

Stress er kroppens naturlige reaktion på krav. Hjertet slår hurtigere, fokus skærpes, og du gør dig klar til at handle. I korte perioder er det nyttigt. En deadline, en svær samtale, en travl uge: når det er overstået, falder kroppen til ro igen.

Problemet opstår, når pausen udebliver. Når kravene er høje i uger eller måneder, og der er for lidt tid og rum til at komme sig, kan stress blive langvarig. Du når ikke at restituere mellem de travle perioder, og spændingen bliver din nye normal.

Hvad er udbrændthed?

Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver udbrændthed (burnout) som et arbejdsrelateret fænomen og ikke som en medicinsk tilstand. Det hænger sammen med langvarig stress på arbejdet, som ikke er blevet håndteret, og beskrives ud fra tre dimensioner:

•     en følelse af at være drænet for energi eller udmattet

•     større mental afstand til jobbet, eller en negativ eller kynisk holdning til det

•     en følelse af at slå mindre til på arbejdet

I WHO's beskrivelse handler udbrændthed kun om arbejdet, men mange kvinder vil genkende, at pres derhjemme og omsorg for andre også tæller med. Tegnene er værd at tage alvorligt, uanset hvor presset kommer fra.

Typiske stress symptomer

Langvarig stress og udbrændthed bygger sig som regel langsomt op. Du kan fx mærke noget af dette:

I kroppen

•     træthed, der ikke forsvinder efter hvile eller en fridag

•     dårlig søvn, eller at du vågner tidligt med tankerne allerede i gang

•     hovedpine, spændte muskler eller uro i maven

•     hjertebanken

•     at du fanger alle de forkølelser, der går rundt

I tanker og humør

•     svært ved at koncentrere dig eller træffe beslutninger

•     at du glemmer mere end normalt

•     at du er irritabel, grådlabil eller på vagt

•     at du mister lysten til ting, du før holdt af

•     en følelse af at grue for arbejdet, eller at intet af det, du gør, er godt nok

I det du gør

•     at du trækker dig fra kolleger, venner eller familie

•     at du arbejder længere, men får mindre fra hånden

•     at du har svært ved at koble af om aftenen

•     at du tyr til hurtige løsninger for at komme igennem dagen

Mange af tegnene overlapper med andet, fx perimenopause, depression, angst og fysiske sygdomme. Det er en af grundene til, at det er klogt at tale med en læge i stedet for at gætte.

Praktiske skridt, der kan hjælpe

Der findes ingen hurtig løsning, men små, stabile ændringer kan give plads til at komme sig.

Sæt tydeligere grænser

•     beslut, hvornår din arbejdsdag slutter, og luk computeren, når den gør

•     slå arbejdsnotifikationer fra om aftenen og i weekenden

•     sig nej, eller "ikke lige nu", til opgaver, der ikke behøver at være dine

•     bed din leder om hjælp til at prioritere, når alt føles vigtigt

Skab rigtig restitution

Restitution er ikke bare fravær af arbejde. Det er tid, der faktisk fylder dig op igen. Det kan være en gåtur i det fri, tid med mennesker, der får dig til at grine, en hobby, eller bare at lave ingenting en stund uden dårlig samvittighed. Korte pauser i løbet af arbejdsdagen tæller også.

Pas på søvn og bevægelse

•     hold faste tider for sengetid og opvågning, så vidt det er muligt

•     giv dig selv en rolig time før sengetid, væk fra skærme

•     bevæg dig lidt hver dag, i et tempo der føles rart og ikke som en straf

Find en work life balance, der passer til dit liv

Work life balance behøver ikke betyde en perfekt fordeling. Det handler om en rytme, du kan holde til. Se på, hvad der dræner dig, og hvad der giver dig ny energi i hverdagen, og prøv at flytte balancen, bare lidt, i retning af det sidste.

Tal med nogen

Det letter ofte at sige det højt. Tal med en veninde, din partner eller en kollega, du har tillid til. På arbejdet kan din leder, HR, din arbejdsmiljørepræsentant eller din tillidsrepræsentant måske hjælpe med arbejdsmængde og tilpasninger. En psykolog kan også hjælpe dig med at finde en vej videre.

Hvornår skal du tale med din egen læge?

Bestil tid hos din egen læge, hvis:

•     du har følt dig udmattet, nedtrykt eller urolig i mere end et par uger

•     stress påvirker din søvn, din appetit, dine relationer eller din evne til at arbejde

•     du har fysiske symptomer som hjertebanken, trykken i brystet eller hyppig hovedpine

•     du føler, at du ikke kan klare det, eller overvejer at sygemelde dig

•     du er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes stress, overgangsalderen eller noget helt tredje

Har du tanker om at skade dig selv, eller føler du, at du ikke kan passe på dig selv, så kontakt din læge eller lægevagten med det samme. Ring 112 ved akut fare. På sundhed.dk og hos Sundhedsstyrelsen kan du også finde information om stress.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på stress og udbrændthed?

Stress er en normal reaktion på pres og aftager som regel, når presset letter. Udbrændthed beskrives af WHO som et resultat af langvarig stress på arbejdet, som ikke er blevet håndteret, og indebærer udmattelse, afstand til jobbet og en følelse af at slå mindre til.

Hvor lang tid tager det at komme sig over stress?

Det er meget forskelligt. Det tager ofte tid og lykkes bedst, når der ændres på både arbejdsmængden og hverdagens vaner. Din læge kan hjælpe dig med at lægge en plan for de næste skridt.

Kan overgangsalderen og stress føles ens?

Ja, nogle tegn overlapper, fx træthed, dårlig søvn, koncentrationsbesvær og nedtrykthed. Derfor er det en god idé at tale med din egen læge, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er på spil.

Skal jeg fortælle min leder, at jeg har det svært?

Hvis du kan overskue det, kan det hjælpe. Din leder kan ikke ændre på din arbejdsmængde uden at vide, at der er et problem. Føles det svært, kan HR, din arbejdsmiljørepræsentant eller din tillidsrepræsentant være et godt sted at starte.

At se tegnene er ikke et svaghedstegn. Det er det første skridt mod en arbejdshverdag, der arbejder med dig, ikke imod dig.

Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge.