Det mentale

"Jeg er ikke mig selv": humørsvingninger, angst og irritabilitet i overgangsalderen

Du farer op over en lille ting og kan bagefter ikke forstå, hvor det kom fra. Du ligger vågen med tanker, der kører i ring om ting, som aldrig før holdt dig vågen. Du føler dig flad, grådlabil eller bare ikke helt som dig selv, og du kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor.

Kan du genkende det, så bilder du dig ikke noget ind, og du er langt fra alene. Humørsvingninger, angst og irritabilitet er almindelige i overgangsalderen, især i årene op til den sidste menstruation, også kaldet perimenopausen. Når du forstår, hvorfor det sker, bliver det lettere at sætte ord på, lettere at tale om og lettere at få hjælp til.

"Jeg er ikke mig selv": humørsvingninger, angst og irritabilitet i overgangsalderen

Hvorfor overgangsalderen kan påvirke humøret

Østrogen og progesteron styrer ikke kun din cyklus. De virker også i hjernen, blandt andet i områder, der har med humør og stress at gøre. I perimenopausen falder niveauerne ikke bare jævnt. De svinger op og ned, nogle gange fra uge til uge. Mange kvinder oplever, at det er netop uforudsigeligheden, der føles så urolig.

Hormoner er dog kun en del af forklaringen. Ofte kommer flere ting på én gang:

•     Søvn. Nattesved og tidlig opvågning kan gøre nætterne urolige, og når du sover dårligt, bliver alt tungere, også tålmodigheden. Mange kender den træthed i overgangsalderen, der gør humøret skrøbeligt.

•     Livsfasen. Midt i livet er der ofte meget at se til: arbejde, teenagere eller unge voksne derhjemme, forældre der bliver ældre, parforhold der forandrer sig.

•     Kroppen. En krop, der opfører sig anderledes end før, kan give bekymring, frustration eller en følelse af tab.

•     Tidligere erfaringer. Har du haft angst eller perioder med nedtrykthed før, kan du opleve, at det vender tilbage nu.

Intet af det er et personligt nederlag. Det er en blanding af biologi og livsomstændigheder, og begge dele fortjener at blive taget alvorligt.

Sådan kan det vise sig

Humørsvingninger i overgangsalderen ser forskellige ud fra kvinde til kvinde. Måske genkender du noget af dette:

•     uro, nervøsitet eller bekymring uden klar grund

•     pludselige bølger af panik eller hjertebanken

•     irritabilitet eller vredesudbrud, der føles ude af proportioner

•     at du let kommer til at græde eller føler dig nedtrykt

•     at du mister selvtilliden i situationer, der plejede at være lette

•     en følelse af at være flad, fjern eller "ikke mig selv"

Det kan hjælpe at lægge mærke til, hvornår følelserne kommer. Nogle ser et mønster i forhold til cyklus, selv om den er blevet uregelmæssig, eller til nætter med dårlig søvn. En kort note på telefonen i nogle uger kan gøre sammenhængene tydeligere, og den er god at have med til egen læge.

Når vreden overrasker dig

Irritabilitet er en af de forandringer, kvinder taler mindst om, ofte fordi den føles pinlig. Alligevel beskriver mange en kort lunte, de knap kan genkende. Det kan være en lettelse at vide, at det er en kendt oplevelse i overgangsalderen og ikke et tegn på, at du er blevet et andet menneske.

Når du mærker det bygge op, kan en pause gøre en stor forskel. Gå et øjeblik væk, pust langsomt ud, eller sig: "Jeg har brug for et øjeblik." Bagefter kan en rolig snak med dine nærmeste vende en konflikt til forståelse. Måske bliver de lettede over at vide, hvad der foregår.

Det kan hjælpe

Der er ikke ét svar, men små og stabile skridt gør ofte en forskel.

Tal om det

Når du siger det højt til en partner, en veninde eller en kollega, bliver det ofte lidt lettere at bære. Mange opdager, at andre omkring dem står i noget lignende. Du behøver ikke forklare det perfekt.

Bevæg dig på en måde, du holder af

Regelmæssig bevægelse, fx gåture, cykling, svømning, dans eller yoga, anbefales bredt for det generelle velvære og kan give hovedet en pause. Det behøver ikke være hårdt. Tid udendørs i dagslys er en fin bonus.

Pas på din søvn

Faste rutiner hjælper: nogenlunde samme sengetid og opvågning, et køligt og mørkt soveværelse og lidt tid uden skærm inden sengetid. Kommer bekymringerne om natten, kan det hjælpe at skrive dem ned, før du går i seng, så de kan vente til i morgen.

Overvej kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret samtaleterapi, hvor du lærer at få øje på uhensigtsmæssige tankemønstre og prøve nye måder at reagere på. Britiske retningslinjer for overgangsalder nævner metoden som en mulighed ved nedtrykthed og angst i forbindelse med overgangsalderen. Egen læge kan fortælle dig om mulighederne for samtaleterapi.

Giv plads til dig selv

Selv ti stille minutter om dagen, kun til dig, kan hjælpe dig til at føle dig mere som dig selv. Det er ikke luksus. Det er vedligeholdelse.

Behandling du kan tale med din læge om

Påvirker humørsvingningerne din hverdag, er det en god idé at bestille tid hos egen læge. Lægen kan se på helheden, herunder din cyklus, din søvn og andre mulige årsager. Afhængigt af din situation kan I tale om:

•     hormonbehandling, som nogle kvinder oplever hjælper på humørsvingninger i forbindelse med overgangsalderen

•     samtaleterapi, fx kognitiv adfærdsterapi

•     anden behandling, fx hvis der er tale om en depression

Det rigtige valg afhænger af dit helbred, din historik og dine ønsker. En god samtale er en, hvor du føler dig hørt, så det kan være en hjælp at skrive et par stikord ned på forhånd.

Når det kan være en depression

Overgangsalderen kan give dårlige dage, men vedvarende nedtrykthed er noget andet og skal tages alvorligt. Tal med din læge, hvis du i mindst to uger har følt dig nedtrykt det meste af dagen, næsten hver dag, eller har mistet lysten til og glæden ved ting, du plejer at holde af. Andre tegn kan være håbløshed, en følelse af at være værdiløs, ændret søvn eller appetit, og at hverdagen bliver svær at klare. Du kan læse mere om depression på sundhed.dk.

Depression midt i livet er almindeligt, og der findes behandling. At bede om hjælp er et tegn på styrke, ikke svaghed.

Har du tanker om at skade dig selv, så søg hjælp med det samme: kontakt egen læge, lægevagten eller ring 112 ved akut fare.

Hvornår skal du tale med din læge?

Bestil tid hos egen læge, hvis:

•     angst, nedtrykthed eller irritabilitet går ud over dine relationer, dit arbejde eller din hverdag

•     du får panikanfald eller hjertebanken, der bekymrer dig

•     din søvn er urolig de fleste nætter

•     du er i tvivl om, hvorvidt det, du mærker, hænger sammen med overgangsalderen

•     du gerne vil tale om hormonbehandling eller anden behandling

Du behøver ikke vente, til det føles uoverskueligt. Din oplevelse er grund nok.

Ofte stillede spørgsmål

Kan overgangsalderen give angst, selvom jeg aldrig har haft det før?

Ja, mange kvinder oplever angst for første gang i overgangsalderen. Svingende hormoner, dårlig søvn og en travl livsfase kan alle spille ind. Påvirker det din hverdag, så tal med egen læge.

Er humørsvingninger i overgangsalderen normale?

Humørsvingninger og irritabilitet er almindelige i overgangsalderen. Det betyder ikke, at du skal bide det i dig. Generer det dig, er det værd at nævne for din læge.

Hvordan ved jeg, om det er overgangsalder eller depression?

De to kan overlappe, og det er ikke altid let at skelne på egen hånd. Har du følt dig nedtrykt eller mistet lysten til ting i mindst to uger, så tal med egen læge, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er på spil.

Kan hormonbehandling hjælpe på humøret?

Nogle kvinder oplever, at hormonbehandling hjælper på humørsvingninger i forbindelse med overgangsalderen. Om det er det rette for dig, afhænger af dit helbred og din historik, så det er en snak at tage med din læge.

Du er stadig dig. Nogle perioder kræver bare lidt mere forståelse, fra andre og fra dig selv.

Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge.