Inkontinens hos kvinder: almindeligt, men ikke noget, du skal acceptere

Hvad er urininkontinens?

Urininkontinens betyder, at du tisser i bukserne uden at ville det. Det kan være et par dråber i ny og næ, eller det kan være mere. For nogle er det en lille irritation. For andre påvirker det motion, arbejde, rejser, intimitet og selvtillid.

Inkontinens hos kvinder er meget udbredt, især efter graviditet og omkring overgangsalderen. Det er et symptom og ikke en sygdom i sig selv, og der er som regel en årsag, som kan undersøges.

De vigtigste typer, forklaret enkelt

Stressinkontinens

Her siver der urin, når trykket i maven stiger, for eksempel når du hoster, nyser, griner, hopper eller løfter noget tungt. Ordet stress handler her om fysisk tryk, ikke om psykisk stress. Det skyldes typisk, at bækkenbundsmusklerne og det væv, der støtter blæren, er blevet svagere.

Urgeinkontinens

Her mærker du en pludselig, kraftig vandladningstrang og når ikke altid på toilettet i tide. Du skal måske også tisse meget ofte, også om natten. Det skyldes, at blæremusklen trækker sig sammen, når den ikke burde. Du kan også møde betegnelserne trangsinkontinens eller overaktiv blære.

Blandingsinkontinens

Mange kvinder har lidt af begge dele. Blandingsinkontinens betyder, at du har tegn på både stress- og urgeinkontinens. Ved at finde ud af, hvilken type der fylder mest, bliver det lettere at vælge, hvad du skal prøve først.

Hvad kan spille ind?

Der er sjældent kun én årsag. Almindelige faktorer er:

•     graviditet og vaginal fødsel, som kan strække og svække bækkenbunden

•     overgangsalderen, hvor faldende østrogen påvirker vævet omkring blæren og urinrøret

•     alder, fordi musklerne gradvist mister lidt styrke

•     overvægt, som øger trykket på bækkenbunden

•     langvarig hoste, for eksempel i forbindelse med rygning

•     hyppige tunge løft eller at presse meget

•     visse typer medicin

•     forstoppelse

•     nedsynkning, hvor underlivets organer har sænket sig fra deres normale plads

Når du kender dine egne faktorer, bliver det lettere at tale med din læge om, hvad der kan hjælpe.

Bækkenbundstræning

Bækkenbunden er en gruppe muskler, der ligger som en hængekøje under blæren, tarmen og livmoderen. Træning af de muskler er en af de vigtigste måder at mindske ufrivillig vandladning på, især ved stressinkontinens.

Sådan finder du de rigtige muskler

Forestil dig, at du prøver at holde på både en prut og tissen på samme tid. Følelsen af at knibe sammen og løfte indad er din bækkenbund. Prøv at holde maven, ballerne og lårene afslappede, og træk vejret helt normalt.

En enkel måde at komme i gang

•     knib og løft, hold nogle sekunder, og slip så helt

•     gentag et par gange med pauser imellem

•     øv også hurtige knib, hvor du spænder og slipper med det samme

•     træn et par gange om dagen, siddende, stående eller liggende

•     byg langsomt op, både i hvor længe du holder, og hvor mange du laver

Vær tålmodig. Det tager typisk et par måneders fast træning, før du mærker en forskel, og det hjælper at gøre øvelserne til en del af hverdagen, for eksempel mens du børster tænder.

En fysioterapeut kan hjælpe

Mange kvinder er i tvivl om, hvorvidt de laver øvelserne rigtigt, og det er helt normalt. En fysioterapeut med speciale i bækkenbunden kan tjekke din teknik og lægge et program, der passer til dig. Spørg din egen læge om en henvisning.

Gode vaner i hverdagen

Drik som du plejer

Det kan virke logisk at drikke mindre for at undgå uheld. Men skær ikke ned på, hvor meget du drikker, uden først at tale med din læge. Det frarådes som regel at drikke for lidt, og din læge kan rådgive dig om, hvad der er rigtigt for dig.

Før et væske- og vandladningsskema

Et væske- og vandladningsskema er en enkel registrering over et par døgn. Skriv ned, hvornår du tisser, cirka hvor meget, hvornår du har uheld, og hvad du lavede. Det giver dig og din læge et klart billede og afslører ofte mønstre, du ikke havde lagt mærke til.

Blæretræning

Er urgeinkontinens dit største problem, kan din læge eller fysioterapeut foreslå blæretræning. Det betyder, at du gradvist forlænger tiden mellem toiletbesøgene, så blæren lærer at rumme mere. Det tager tid og fungerer bedst med vejledning.

Andre små ting

•     tis, når du har brug for det, i stedet for at gå for en sikkerheds skyld

•     giv dig tid på toilettet, så blæren kan tømmes helt

•     hold dig aktiv på måder, du har lyst til

•     ryger du, er et rygestop en af de bedste ting for dit helbred

Hvornår skal du tale med din læge?

Kontakt din egen læge, hvis ufrivillig vandladning generer dig på nogen måde. Du behøver ikke vente, til det er slemt. Det er en meget almindelig grund til at bestille tid, og din læge har hørt om det mange gange før.

Bestil tid hurtigt, hvis du har:

•     blod i urinen

•     smerter eller svie, når du tisser

•     blærebetændelse, der bliver ved med at komme igen

•     svært ved at tømme blæren

•     en knude, udposning eller tyngdefornemmelse i skeden

•     uheld, der er opstået pludseligt eller bliver værre

•     uheld, der påvirker din hverdag, søvn eller dit humør

Din læge kan undersøge dig, se på mulige årsager og gennemgå mulighederne med dig, fra bækkenbundstræning hos en fysioterapeut til behandling af forandringer i forbindelse med overgangsalderen og andre tiltag. Du kan også læse mere om urininkontinens på sundhed.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at tisse lidt i bukserne, når jeg nyser eller griner?

Det er meget almindeligt, især efter fødsler og omkring overgangsalderen. Det kaldes stressinkontinens, og det kan ofte blive bedre med bækkenbundstræning og hjælp fra en fysioterapeut.

Hvad er forskellen på stress- og urgeinkontinens?

Ved stressinkontinens siver der urin, når trykket stiger, for eksempel når du hoster eller hopper. Ved urgeinkontinens kommer uheldet efter en pludselig, kraftig trang til at tisse. Mange kvinder har en blanding.

Hvor lang tid tager det, før bækkenbundstræning virker?

Det tager typisk et par måneders fast træning, før du mærker en forskel. Bliv ved, og få en fysioterapeut til at tjekke din teknik, hvis du er i tvivl.

Skal jeg drikke mindre for at undgå uheld?

Skær ikke ned uden rådgivning. Tal med din læge, som kan hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.

Uheld er almindelige, men de er ikke hele historien. Start i det små, bed om hjælp, og giv din krop tid.

Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge.