Før og efter overgangsalderen
Hormonbehandling i overgangsalderen (HRT): hvad det er, og hvad du kan spørge din læge om
For nogle kvinder går årene omkring overgangsalderen stille og roligt. For andre fylder hedeture, nattesved, nedtrykthed eller tørre slimhinder så meget, at det går ud over søvn, arbejde og hverdag. Hormonbehandling, ofte kaldet HRT, er en af de behandlinger, lægen kan tale med dig om.
Her kan du læse, hvad hormonbehandling i overgangsalderen er, hvilke typer og former der findes, og hvordan sundhedsmyndigheder som sundhed.dk, Sundhedsstyrelsen og britiske NHS og NICE generelt beskriver fordele og risici. Artiklen anbefaler hverken for eller imod HRT. Den beslutning træffer du sammen med din læge.
Hvad er HRT?
Omkring overgangsalderen danner æggestokkene gradvist mindre østrogen og progesteron. Østrogen spiller en rolle i mange af kroppens systemer, og derfor kan forandringen mærkes på mange måder. Du kan læse mere i vores artikler om symptomer i perimenopausen og om hedeture.
HRT står for hormone replacement therapy og erstatter nogle af de hormoner, kroppen danner mindre af. Behandlingen består som regel af:
• Østrogen, som er hovedhormonet i de fleste former for hormonbehandling.
• Gestagen, en form for progesteron, til kvinder der stadig har deres livmoder. Østrogen alene kan få livmoderslimhinden til at blive tykkere, og gestagen gives for at beskytte den. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, får som regel kun østrogen.
• Testosteron, som speciallæger i nogle tilfælde kan drøfte, fx ved nedsat sexlyst. Det er ikke en del af almindelig hormonbehandling.
Typer af hormonbehandling
Hormonbehandling beskrives ofte ud fra, hvordan hormonerne kombineres og tages.
Østrogen alene eller kombineret behandling
Behandling med østrogen alene er typisk til kvinder uden livmoder. Kombineret behandling indeholder både østrogen og gestagen og er til kvinder, der har deres livmoder.
Cyklisk eller kontinuerlig
Kombineret behandling findes i to hovedformer. Ved cyklisk behandling tages gestagen i en del af måneden, hvilket som regel giver en månedlig blødning. Den drøftes ofte i perimenopausen. Ved kontinuerlig kombineret behandling tages begge hormoner hver dag uden pause. Den drøftes typisk, når du har været uden menstruation i et stykke tid.
Kropsidentiske hormoner og andre typer
Du kan støde på udtrykket kropsidentiske hormoner. Britiske NHS bruger det om godkendte, receptpligtige hormoner med samme kemiske opbygning som kroppens egne, fx estradiol og mikroniseret progesteron. Andre typer bruger hormoner med en lidt anden opbygning. Begge slags er godkendte lægemidler.
Det er noget andet end såkaldte bioidentiske hormoner, der blandes individuelt og sælges privat, især i udlandet. Myndighederne påpeger, at de ikke er reguleret på samme måde, så indhold og sikkerhed er mere usikre.
Former for hormonbehandling
Østrogen kan tages på flere måder:
• Tabletter, som synkes dagligt.
• Plaster, der skiftes en eller to gange om ugen.
• Gel, som smøres på huden.
• Spray, som sprayes på huden.
• Lokal østrogen i skeden, som creme, vagitorier eller ring.
Gestagen kan tages som tablet, som en del af et kombineret plaster eller via en hormonspiral.
Lokal vaginal østrogen virker hovedsageligt lokalt og bruges ved gener i skede og urinveje, fx tørhed eller irritation. Meget lidt optages i resten af kroppen, og derfor omtales den for sig.
Hvad bruges HRT til?
Hormonbehandling bruges især til at lindre gener i overgangsalderen, fx:
• hedeture og nattesved
• humørsvingninger og uro
• tørre slimhinder og smerter ved samleje
• nedsat sexlyst
Hormonbehandling kan også modvirke det tab af knoglemasse, der sker efter overgangsalderen. Myndighederne beskriver desuden behandlingen som særlig relevant at tale om, hvis du kommer tidligt i overgangsalderen, før 45 år, eller har for tidligt ophør af æggestokkenes funktion før 40 år.
Fordele og risici, som myndighederne beskriver dem
For mange kvinder beskriver NHS og NICE fordelene ved HRT som større end risiciene. Balancen er dog individuel og afhænger af din alder, din helbredshistorik, typen af behandling og hvor længe du bruger den.
Blodpropper og slagtilfælde
Hormonbehandling i tabletform er forbundet med en let øget risiko for blodpropper og slagtilfælde. Ifølge NHS øges denne risiko ikke ved plaster, gel eller spray, hvor østrogenet optages gennem huden.
Brystkræft
Nogle typer hormonbehandling er forbundet med en let øget risiko for brystkræft. Risikoen afhænger af typen og af, hvor længe behandlingen varer. Kombineret behandling er forbundet med en højere risiko end østrogen alene, som beskrives med lille eller ingen ændring i risikoen. Den øgede risiko falder igen, når behandlingen stoppes. Lokal vaginal østrogen regnes generelt ikke for at øge risikoen for brystkræft.
Bivirkninger
I starten kan nogle mærke ømme bryster, hovedpine, kvalme eller uventet blødning. Det går ofte over, og en anden dosis, type eller form kan hjælpe.
Når HRT måske ikke er det rette
Din læge ser på hele dit helbred. Hormonbehandling er måske ikke egnet, eller kræver ekstra opmærksomhed, hvis du har haft brystkræft eller visse andre kræftformer, blodpropper, ubehandlet forhøjet blodtryk eller leversygdom, eller hvis du er gravid.
Når du starter og stopper
Hormonbehandling startes som regel i en lav dosis, som justeres efter behov. Der kan gå op til omkring tre måneder, før du mærker den fulde effekt, og før eventuelle bivirkninger har lagt sig. Det er almindeligt med en opfølgning hos lægen efter de første måneder og derefter typisk en gang om året.
Ifølge NHS er der ingen fast grænse for, hvor længe HRT kan bruges. Når du vil stoppe, kan du og din læge tale om, hvorvidt du skal stoppe med det samme eller trappe gradvist ned. Nogle oplever, at generne vender tilbage i en periode.
Sådan får du hormonbehandling i Danmark
I Danmark er hormonbehandling receptpligtig medicin. Det første skridt er som regel en konsultation hos egen læge. Lægen kan gennemgå dine gener og din helbredshistorik, udskrive hormonbehandling eller henvise dig til en gynækolog. På sundhed.dk finder du generel information om overgangsalderen og hormonbehandling.
Spørgsmål du kan tage med til lægen
• Kan hormonbehandling være relevant for mine gener?
• Hvilken type og form vil du foreslå til mig, og hvorfor?
• Har jeg brug for gestagen, og i hvilken form?
• Hvordan påvirker min helbredshistorik risiciene?
• Hvilke bivirkninger kan jeg mærke, og hvornår skal jeg kontakte dig?
• Hvilke andre muligheder er der, hvis HRT ikke er det rette for mig?
Hvornår skal du tale med din læge?
Tal med egen læge, hvis generne i overgangsalderen påvirker din hverdag, din søvn eller dine relationer, hvis din menstruation bliver meget kraftig eller uregelmæssig, eller hvis du får blødning efter overgangsalderen. Bruger du allerede hormonbehandling, så kontakt lægen ved uventet blødning, smerter eller hævelse i det ene ben, brystsmerter eller åndenød, eller forandringer i brysterne. Ved pludselige brystsmerter, pludselig åndenød eller tegn på blodprop i hjernen skal du ringe 112.
FAQ
Hvad er hormonbehandling i overgangsalderen?
Hormonbehandling (HRT) erstatter hormoner, især østrogen, som kroppen danner mindre af omkring overgangsalderen. Kvinder, der har deres livmoder, får som regel også gestagen.
Er HRT sikkert?
Myndighederne beskriver fordelene som større end risiciene for mange kvinder, men balancen afhænger af den enkelte, typen af behandling og varigheden. Din læge kan vurdere netop din situation.
Hvad er forskellen på plaster og tabletter?
Begge giver østrogen, men fra plaster optages det gennem huden. Ifølge NHS er plaster ikke forbundet med den øgede risiko for blodpropper, som ses ved tabletter.
Hvordan får jeg hormonbehandling i Danmark?
Hormonbehandling kræver recept. Start med at tale med egen læge, som kan udskrive behandlingen eller henvise dig til en gynækolog.
Der findes ikke én rigtig vej gennem overgangsalderen. Tag dine spørgsmål med, giv dig tid, og træf det valg, der føles rigtigt, sammen med din læge.
Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge.